0item(s)

Din indkøbskurv er tom.

Product was successfully added to your shopping cart.

Margit Brandt

Velkommen til Margit Brandts univers – luksuriøs og lækker hotelstemning. Margit Brandt er igen nyskabende med hendes nye design, designet eksklusivt til Bahne. I 2005 startede en ny produktion af boligudstyr og interiørprodukter. Varesortimentet er løbende blevet udvidet – dels med originale designs og dels med helt nye produkter. Der arbejdes konstant på at udvikle nye Margit Brandt designs, da der findes en skattekiste af designs, der tjener fortsat at inspirer os alle sammen – med det tvist af opdatering, som Margit Brandts designteam står for.

Margit Brandt - et liv med design:

Margit Brandt har siden midten af 1960'erne været kendt og elsket for sine designs. Hun er et designikon i Danmark og internationalt. Da Margit Brandt for nyligt alt for tidligt gik bort, var der således - foruden den store pressedækning i de danske medier - mindeartikler om hende og hendes karriere i både europæiske, amerikanske og asiatiske aviser. Hendes tidløse og smukke designs er stadig anerkendte og elskede verden over.

Historien begyndte i 1965, da Margit Brandts første modekollektion kom på gaden under navnet B-age. Kollektionen blev en larmende succes. Med den fremsynethed, der i hele karrieren skulle blive et af kendetegnene for Margit og Erik Brandts produktion, sendte de en ultrachik kollektion ud på et marked, som ingen før rigtigt havde beskæftiget sig med. Det var tøj til ungdommen, der tidligere havde været henvist til enten børne- eller voksenafdelingerne, når der skulle købes tøj.

Herefter gik det hurtigt. Også de efterfølgende kollektioner faldt i både kundernes og pressens smag - pressen kaldte tøjet "smart", "internationalt", "avanceret konfektion" og "funktionelt og sexet". Efter få år blev tøjet også solgt internationalt, og Margit Brandt designede desuden også for andre internationale modehuse og butikskæder.

Sideløbende med modevirksomheden kastede Margit og Erik Brandt sig over design af andre livsstilsprodukter - igen med både dansk og international succes. Der blev lanceret hudplejeserier, parfumer og neglelakker, smykker, ure og briller, boligtilbehør som bestik, gryder, sengetøj og håndklæder, for bare at nævne nogle af dem. Margit Brandt designede desuden så forskellige ting som tapet (for Fiona Tapeter), Flyvevåbnets gallauniformer og de danske OL-uniformer i 1988 og 1992.

Margit Brandt har engang i et interview sagt, at "jeg holder af, at selv dagligdags ting er udformet, så de stikker af fra den grå hverdag", og det er nok det, der er den røde tråd i den brede vifte af produkter fra Margit Brandt Design. Om hun har designet en pels, en kjole, en gryde eller et par briller, har det været gjort ud fra filosofien om, at den enkelte ting, ud over at være funktionel, også skal være både chik, forskønnende og speciel. Hun har samtidig evnet at skabe produkter, der på én gang var tidløse og ultramoderne, klassiske og trendskabende. Det har hun løbende i karrieren fået anerkendelse og priser for, og derfor har hun et publikum, der stadig elsker hendes designs.

Margit Brandt

Sorter faldende

1 til 20 ud af 141

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
Sorter faldende

1 til 20 ud af 141

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5