• Mere end 10.000 gaveideer
  • Byt frem til 3 uger efter genåbning
  • Levering indenfor 1-3 hverdage

 Find butik og åbningstider

MENU

Retur- & bytteservice


Udvidede bytteregler ifm. genåbning


Alle varer købt fra den 1. oktober 2020 kan byttes indtil 3 uger efter genåbning af vores fysiske butikker. 3 uger gælder for hver enkelt butik, og bor du ikke i nærheden af en butik åbnet 1. marts, kan du derfor vente med at bytte til 3 uger efter genåbning af de resterende butikker. Dette gælder både varer købt i vores fysiske butikker og på Bahne.dk. 

Varen skal være i original emballage. Ved udbetaling af penge skal bon medbringes. 

Bytteservice ved Instagram Live shopping

Køb gennem Live shopping kan returneres 14 dage efter genåbning af vores fysiske butikker. De 14 dage gælder for hver enkelt butik, og bor du ikke i nærheden af en butik åbnet 1. marts, kan du vente med at bytte til 14 dage efter genåbning af de resterende butikker. Vi giver penge retur eller ombytter til anden vare. Ved returnering skal kvittering vedlagt dit køb medbringes.

Returinfo

Grundet øget travlhed vil der i øjeblikket forekomme længere behandlingstid ved returnering af varer købt på Bahne.dk. Pengene refunderes indenfor 7-10 hverdage.


Bytteservice

Når du handler hos Bahne eller på Bahne.dk tilbyder vi altid 30 dages fuld returret på alle boligvarer og 14 dages fuld returret på mode og accessories. Vær venligst opmærksom på, at det ikke er muligt at returnere fødevarer og andre fordærvelige varer samt specialfremstillede møbler og bestillingsvarer.

Varer købt hos Bahne eller på Bahne.dk kan byttes eller returneres i en af vores 22 butikker. Ved udbetaling af penge skal bon eller faktura altid fremvises. Varer som skal returneres, skal være i original emballage og med eventuelle brandtags.

Varer købt online på Bahne.dk

Har du handlet på Bahne.dk, og har fortrudt dit køb, eller ønsker varen ombyttet, kan du med fordel vælge af returnere eller bytte gratis i en af vores 22 butikker, som er i nærheden af dig. Ønsker du at sende din vare retur, bedes du udfylde den vedlagte returseddel. Du betaler selv for returfragten på 35 DKK, som bliver fratrukket købsbeløbet, hvis du vælger at benytte den vedlagte fortrykte returlabel. Vælger du at benytte den fortrykte returlabel, skal pakken afleveres i en GLS Pakkeshop. Vi gør opmærksom på, at vi kun kan modtage pakker sendt med GLS. Det er derfor fordelagtigt at anvende vores fortrykte returlabel, som du blot sætter på returpakken. Vi gør opmærksom på, at dine fragtokostninger forbundet med købet ikke refunderes, såfremt du returnerer dele af din ordre. Returnerer du hele din ordre, refunderes 29 DKK for fragt uanset oprindelig fragtmetode.

Vi refunderer pengene til samme betalingskort som blev anvendt ved købet.

Du kan ikke fortryde et køb ved at nægte modtagelse af varen eller undlade at hente din pakke på det valgte afhentningssted. Bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Større varer som møbler og lamper, kan ikke returneres med almindelig post. Udgifterne forventes højst at beløbe sig på 450 DKK

Varer købt på udsalg

Bolig

Når du handler boligvarer på udsalg hos Bahne og på Bahne.dk tilbyder vi altid 30 dages fuld returret. Ved udbetaling af penge skal bon eller faktura altid fremvises.

Mode

Handler du modevarer på udsalg på Bahne.dk tilbyder vi 14 dages fuld returret. Ved udbetaling af penge skal bon eller faktura altid fremvises.

Ved modevarer købt på udsalg i en af vores 22 butikker gælder følgende regler:

Varer købt med under 50% kan byttes indenfor 14 dage. Mod forevisning af bon kan pengene udbetales.

Varer købt med 50% kan byttes indenfor 14 dage til en anden vare eller tilgodebevis. Pengene udbetales ikke.

Varer købt med over 50% kan ikke returneres.

Returadresse:

Bahne Webshop
c/o Prime Cargo A/S
Nordager 28, Terminal 3
6000 Kolding

Fortrydelsesret

Hos Bahne har du 30 dages fortrydelsesret på boligvarer og 14 dages fortrydelsesret på mode og accessories.

Din fortrydelsesfrist udløber 14 eller 30 dage efter den dag du:
- Har modtaget din vare
- Får den sidste vare af din ordre i fysisk besiddelse (når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis)
- Får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse (når det drejer sig om en aftale om levering af en vare der består af flere partier eller dele)

Afhentningsdeadline

Når du handler på Bahne.dk, og vælger at få leveret din pakke i en af vores butikker, skal din pakke være afhentet inden for 30 dage fra den dato pakken er leveret til den valgte Bahne butik.