• Mere end 10.000 gaveideer
  • Byt i alle vores butikker
  • Levering indenfor 1-3 hverdage

 Find butik og åbningstider

MENU

Vareinformation

Gots certificeret økologi

GOTS (Global Organic Textile Standard) garanterer økologiske produkter uden sundhedsskade for miljøet. Herudover ordentlige arbejdsvilkår, der er fri for skadelige kemikalier fra høst til fremstilling inkl. efterbehandlingsprocesser. GOTS garanterer ligeledes, at håndtering af affald bortskaffes på ordentlig vis. Der holdes øje med gode arbejdsforhold for medarbejdere, retfærdige lønninger, passende arbejdstider og ingen brug af børnearbejde. GOTS kontrollerer med andre ord alt fra produktion og forarbejdning til slutprodukt, og der tages ligeledes hensyn til de menneskelige produktionsforhold baseret på indgribende retningslinjer fra The International Labour Organisation (ILO). For yderligere oplysninger: www.global-standard.org.

Øko-tex standard 100

Øko-Tex Standard 100 er et globalt program, som screener for alle skadelige stoffer i forbrugerorienterede tekstiler. Produkter med Øko-Tex mærket er 100% fri for skadelige stoffer, herunder toksiner og andre skadelige stoffer.

FSC

FSC er miljømærket for ansvarligt skovbrug og er med til at sikre naturen, de sociale arbejdsforhold og en garanti for, at der ikke fældes mere træ, end skoven kan gendanne.

Fairtrade

Fairtrade er en international mærkningsordning, der arbejder for, at bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande får en mere fair indtægt og bedre arbejdsvilkår. Samtidig tages der hensyn til miljøet i produktionen. Vælg Fairtrade, og vær med til at forandre verden. Et indkøb ad gangen.

Duftlys fra Bahne Interior, Miss Etoile & Margit Brandt 

Alle duftlys fra ovenstående brands er lavet af sojavoks fra sojabønneolie, der ikke øger CO2 udslippet i atmosfæren.

Led lys fra Bahne Interior, Miss Etoile & Margit Brandt 

LEDlys uden flamme giver hygge og stemning som rigtige stearinlys. LED lys fra ovenstående brands fungerer med AAA eller AA R2032 batterier, som kan genbruges igen og igen.

STEL fra Bahne Interior, Miss Etoile & Margit Brandt 

Farverne i stellet fra ovenstående brands er følsomme overfor ovnens varme og brændetid, og farve og overfladetekstur kan derfor variere. Alt stel tåler maskinopvask og mikrobølgeovn.

Skærebrætter fra Bahne Interior, Miss Etoile & Margit Brandt 

Iblødsætning af skærebrætter fra ovenstående brands vil beskadige træet, så det sprækker og bliver ødelagt. Skærebrætter skylles i stedet under varmt vand og aftørres eller lufttørres. Et træskærebræt skal smøres i mineralolie for at undgå misfarvning og forhindre madlugt og bakterier. Smør olie på brættet, og vent til det er optaget i træet. Tør overskydende olie væk med en ren, tør klud. Et skærebræt lavet af eg kan fremstå ru, når det kommer i forbindelse med vand. Dette vil aftage med tiden.

Bestik fra Bahne Interior, Miss Etoile & Margit Brandt 

Gafler og skeer fra ovenstående brands er fremstillet af krom/nikkelstål. Knivene er fremstillet af kromstål med kulstof. Vores bestik er beregnet til maskinopvask (mild sæbe), jernholdigt og klorholdigt vand kan medføre rustpletter på bestikket. Fødevaresyrer fra ketchup, sennep, æg, citron osv., kan angribe rustfrit stål og forårsage rustpletter. Vi anbefaler derfor, at bestikket skylles eller vaskes straks efter brug.

Mundblæst glas fra Bahne Interior, Miss Etoile & Margit Brandt 

I mundblæst glas fra ovenstående brands kan der forekomme uregelmæssigheder i farver og detaljer.

Lamper fra Bahne Interior, Miss Etoile & Margit Brandt 

Alle lamper fra ovenstående brands er CE-certificeret og passer til 220-240 volt. Bord- og gulvlamper er med 2-benet euro-stik. Kun til indendørs brug.

Kobber og messing fra Bahne Interior, Miss Etoile & Margit Brandt 

Vedligeholdelse af kobber og messing fra ovenstående brands: Skyl produktet i varmt vand. Fugt en svamp med varmt vand og påfør lidt pudsecreme, som gnides grundigt ind, så alle pletter fjernes. Skyl efter med varmt vand og eftertør med en tør bomuldsklud.

Marmor fra Bahne Interior, Miss Etoile & Margit Brandt 

Marmor fra ovenstående brands rengøres med en fugtig klud (må ikke lægges i blød). Anvend ikke rengøringsmidler med slibeffekt.

Tæpper fra Bahne Interior, Miss Etoile & Margit Brandt 

Tæpper fra ovenstående brands tåler maskinvask på skåneprogram. Lædertæpper renses/støvsuges.

Tekstiler fra Bahne Interior, Miss Etoile & Margit Brandt 

Pudebetræk og plaider fra ovenstående brands tåler maskinvask ved 30 grader. Håndklæder og karklude tåler maskinvask ved 60 grader. Bomuld og hør tåler maskinvask ved 30 grader. Velour sengetæpper skal renses.